Kvintus Kollegiet

Kvintus Kollegiet er et lille kollegium opført i 1969 tæt ved Lergravsparken på Amager. Det har 117 lejemål, som alle er med eget køkken og bad. Alle lejlighederne på kollegiet har egen indgang via udendørs svalegange. Der er en blanding af enkelt- og dobbeltværelser i størrelser fra 33 kvadratmeter til 53 kvadratmeter. Kollegiet befinder sig ti minutters gang fra den nordlige del af Amager Strandpark, syv minutter med metro fra Nørreport og 3 minutters gang til Lergravsparken metro. Kollegiets adresse er Kvintus Allé 7, 2300 København S. Kollegiet har en gruppe på Facebook der hedder “Kvintus Kollegiet”, der bruges til at slå forskellige begivenheder op, samt give beskeder. Det kan anbefales, at man melder sig ind i denne gruppe hvis man skal bo på kollegiet. Gruppen findes her.

Hvad findes der i nærheden?

Der ligger inden for cirka ti minutters gang en Netto, Aldi, Lidl, Fakta, Kvickly og en Rema1000. Både Amager Centret og Amagerbrogade findes også tæt på med masser af indkøbsmuligheder. Går man den anden vej, så finder man 10 minutter væk Amager Strandpark med direkte adgang til badeområderne. 3 minutter væk ligger Lergravsparken.

Hvordan er parkeringsreglerne ved kollegiet?

Der er en tre timers parkeringszone i tidsrummet 08:00 - 19:00 på hverdage. Beboere kan få en gratis beboerlicens. Bemærk venligst at det ikke er tilladt at parkere i kollegiets gård. Der findes et kort over parkeringsregler hos Københavns Kommune.

Can I see this in English?

The website is currently not in English, but for information join the Facebook group “Kvintus Kollegiet”, where the resident are happy to help. Find it here.

Hvornår kører den næste metro fra Lergravsparken?

Inden du løber ud i regnen, blot for at finde ud af at metroen ikke kører, kan du lige smug-kigge her. Det er live opdateret, og det samme der vises på skærmene i metroen, faktisk er det præcist det samme: link.

Ansøgning og Venteliste

Den eneste måde at få en lejlighed på kollegiet er igennem Kollegiernes Kontor i København, KKIK. De er ansat til at administrere venteliste og kontrakter til kollegiet. For at kunne bo på Kvintus Kollegiet skal man være aktiv studerende, optaget på en SU-berettiget uddannelse, og man skal have mindst et års studietid tilbage for at kunne få tilbudt en lejlighed. Man ansøger igennem KKIK’s system. Det er til enhver tid deres regler, der er gældende for ansøgning og venteliste, og du kan finde mere information på deres hjemmeside. Ventelisten fungerer således, at man hver måned optjener point afhængigt af om man er aktiv boligsøgende eller ej, samt forskellige parametre som afstand til studie osv. Man vil som aktiv boligsøgende modtage et boligtilbud via KKIK's hjemmeside.

Lejligheder

Der findes grundlæggende fire forskellige boligtyper på kollegiet, hvor nogle af dem findes i både en højre og venstre variant. Det mest almindelige lejlighed er enkeltværelser. Derefter findes der store enkeltværelser. Halvanden-­værelses­lejligheder og toværelses lejligheder. Se spørgsmål långere nede for uddybbelse af typerne. Lejlighederne på fjerde sal er bygget efterfølgende (2007), og de er derfor lidt anderledes og varierer i pris og størrelse. Fælles for enkelt- og halvanden-­værelses­lejligheder er, at der kun må bo én enkelt person i dem. Til forskel fra dobbeltværelserne hvor man må bo to personer, hvoraf kun den ene skal være studieaktiv. Der findes i lejlighederne 2-3 store indbyggede skabe i gangen eller stuen og masser af skabsplads i køkkenet. Der tilhører også et kælderrum til hver lejlighed.

Kan man få lov at se lejlighederne inden man flytter ind?

Man er altid velkommen til at spørge i Facebookgruppen om der er nogen der har lyst til at vise deres lejlighed frem, eller kontakte inspektøren.

En forklaring på lejlighedstyperne?

Kollegiet består af i alt 117 lejemål, groft fordelt i tre kategorier. Enkelt persons lejligheder (type 1, type 2, type3b, type03). Halvanden værelse, som må bebos af en eller to personer (type 11). Samt to personers lejligheder, som skal bebos af to personer, hvoraf kun den ene behøver være studerende (type 4, type 12, type 13). De ovenstående med link, er hvor der findes plantegninger. Dem der ikke er plantegninger af, minder dog meget om de andre i samme kategori.

Hvorfor er indskudet på nogle lejligheder dyrere end andre?

Grunden til at man betaler indskud i stedet for depositum i tagboligerne på øverste etage er, at disse boliger er bygget til senere og derfor hører under en anden lovgivning.

Regler

På kollegiet skal man overholde lejeloven og ens kontrakt. Indhold af disse kan findes forskellige steder, og det er til enhver tid ens eget ansvar at overholde dem Dertil kommer kollegiets husordenen, som også skal overholdes. Disse indeholder blandt andet bestemmelser om støj og husdyr. Overtrædelse af disse ting kan indrapporteres til beboerrådet eller direkte til KKIK. Beboerrådet har tilsvarende et sæt vedtægter, som definerer driften af kollegiets beboerråd. Der kan læses om de gælende regler her

Må man have dyr på kollegiet?

Det er ikke tilladt at have nogen former for husdyr på kollegiet.

Flere regler, vejledninger og beboerguide?

Du kan finde vores beboerguide her. Der finder du svar på de fleste ting der ikke står på hjemmesiden. Hvis du har flere spørgsmål som ikke er besvaret her på hjemmesiden, eller i beboerguiden, er du altid velkommen til at kontakte beboerrådet, inspektøreren, eller skrive på Facebook siden.

beboerrådet

Beboerrådet er det organ der står for at varetage kollegiets daglige drift og foretage beslutninger og bevillinger herom. Rådet består af 14 personer: syv medlemmer og syv suppleanter – alle naturligvis folk der bor på kollegiet. Af de syv medlemmer er et næstformand og et formand. Beboerrådet mødes cirka en gang om måneden til beboerrådsmøder, hvor der tales og tages beslutninger om aktuelle og løbende emner på kollegiet. Det er også her eventuelle klager beboerne imellem behandles. Beboerrådsmøderne er åbne for alle på kollegiet, men kun beboerrådsmedlemmer har stemmeret til punkter hvor der skal stemmes. Desuden kan der forekomme lukkede punkter.
Beboerrådsmøderne fungerer samtidig som ‘intromøder’, hvor nytilflyttere kan komme ned og få sat ansigt på nogle af de beboere som vil kunne være behjælpelige i tvivlssituationer – og generelt bare lære nogle folk at kende og få almen information om kollegiet. To gange om året, i marts og november, indkalder beboerrådet til stormøder. Stormødet er kollegiets øverste beslutningstagende organ og alle kollegianere har ret til at få behandlet punkter, blive hørt og stemme på lige fod. Hvis du ønsker at have indflydelse på kollegiets drift, så kan vi kun på det kraftigste anbefale at komme til stormøderne. Der plejer i øvrigt også at være pizza og vand/sodavand, så der er slet ingen undskyldning for at blive væk!

Fremleje

Man kan fremleje sin lejlighed i en begrænset periode under en række forudsætninger. Første regel er, at man kun kan fremleje sin lejlighed, hvis man skal på studierelevant udveksling, dvs. at man kan ikke fremleje sin lejlighed pga. ferie eller orlov. Den der lejer lejlighed skal opfylde de samme studiekrav, som man selv skal. Det betyder, at det er dit ansvar, at den, der overtager lejligheden, er studieaktiv i hele perioden. Man står selv for at finde en fremlejer, og man skal derefter indhente og udfylde de nødvendige dokumenter, som skal sendes til KKIK. Ift. at sætte pris for leje for lejligheden, må man ikke tage mere, end hvad man selv betaler, medmindre lejligheden fremlejes med møbler. Er dette tilfældet, må man opkræve et ekstra beløb, som svarer til slid på inventar. For flere spørgsmål vedr. fremleje kontakt da KKIK. Reglerne for fremleje kan findes her.

Aktiviter

Selvom kollegiets værelser kan anses som selvstændige lejligheder, ser vi helst, at folk deltager aktivt på kollegiet. Det er trods alt en stor del af ens liv, og man kan møde nogle fantastiske mennesker på kollegiet. Vi holder derfor en række fælles aktiviteter hele året rundt, som man altid frit kan deltage i. Det drejer sig blandt andet om vores julefrokost, sommerfest, havedag, madklubber, filmaftener, spilaftener, osv. Alle aktiviteterne er gratis at deltage i, og til de fleste aktiviteter kan man sagtens have folk udefra med. Aktiviteterne slås op på vores Facebook-side og på opslagstavlerne. Til mange af aktiviteterne kræver det, at man tilmelder sig. Aktiviteterne giver en super mulighed for at møde ens naboer og de andre på kollegiet.

Hvad hvis jeg har en ide til et fælles arrangement?

Vi opfordrer alle til at komme med forslag til sociale aktiviteter. Hvis man har en idé som f.eks. en kagedyst eller at se Oscar-uddelingen sammen, så vil beboerrådet gerne støtte op om dette. Det betyder også, at man kan kontakte beboerrådet (gerne i god tid), og så kan der afsættes penge til arrangementet. Forudsætningerne for dette er, at det er en begivenhed der henvender sig til mange, at man er i god tid og at man slår aktiviteten op på opslagstavlerne og på Facebook.

Hvor tit afholdes der arrangementer på kollegiet?

Der afholdes jævnligt arrangementer, så der konstant er muligheder. Der afholdes så vidt muligt hver måned madaften, filmaften og/eller spilaften, samt en løbeklub. Invitationer kan findes på kollegiets Facebook side. Men man er naturligvis altid velkommen til at deltage i det omfang man har lyst til.

Vaskekælder

I midten af kælderen findes kollegiets vaskeri. Der er fire vaskemaskiner og to tørretumblere. Det koster ikke noget at bruge maskinerne, og man skal ikke have sit eget vaskepulver med. Man bestiller en vasketid ved at hænge sin vaskelås (der låses med den specielle vaskenøgle man får ved indflytning) på et bestemt tidsrum på den tidstavle, der hænger på væggen i vaskekælderen. En vasketid varer to timer. Hvis indehaveren af en vasketid ikke er dukket op indenfor fem minutter efter at vasketiden begynder, må en anden kollegianer overtage tiden. En vasketid gælder for to vaskemaskiner og en tørretumbler (vaskemaskine 1 og 2 + tørretumbler 1 eller vaskemaskine 3 og 4 + tørretumbler 2). Vasketiden for tørretumblerne gælder forskudt 30 minutter ind i næste vasketid. Eksempelvis vil vasketiden fra 17:00 - 19:00 omfatte en tørretumbler fra 17:30 - 19:30. Den gældende vejledning for brug kan findes ophængt i vaskerummet, eller findes her.

Hvad må jeg benytte til maskinerne?

Det er tilladt at benytte sit eget vaskepulver og skyllemiddel, men det skal være allergivenligt og parfumefrit. Det vaskepulver vi har på kollegiet er også allergi- og miljøvenligt, så personer med allergi også kan benytte maskinerne. Der må naturligvis heller ikke farves tøj i maskinerne.

Hvad gør jeg hvis maskinerne er i stykker?

Så kontakter du Jimmi, kollegiets inspektør, ved at lægge en seddel i hans postkasse og fortæller hvad der er galt med maskinen. Endvidere skriver du på Kvintus kollegiets Facebook-side, at maskinen ikke kan benyttes, og at Jimmi er underrettet.

Må jeg hænge tøjet op i kælderen?

Nej, det må man ikke, da der ikke rigtig er plads i kælderen til at hænge tøj op. Men der findes et tørrestativ udendørs, som man kan frit kan benytte.

Fælleskøkken

I kælderen (under lejlighed nummer 5) findes kollegiets fælleskøkken med to komfurer/ ovne. De er til fri afbenyttelse for alle beboere, så længe man rydder op og gør rent efter sig. Der findes i køkkenet opvaskebørste og opvaskemiddel, men man skal selv medbringe viskestykker. Der er tilsvarende et køleskab og fryser, man kan benytte sig af i kortere perioder. Den nederste skuffe i fryseren er dog forbeholdt baren, og ting placeret her, bliver fjernet hvis nødvendigt. Der er service, glas og bestik i skabene, og opvaskning af disse er naturligvis ens eget ansvar.

Må jeg bruge køkkenet hvis fælleslokalerne er udlejet?

Som udgangspunkt indgår hele køkkenet og fælleslokalerne også i den del, der er udlånt. Du er selvfølgelig altid velkommen til at tale om det med den person, der har lejet lokalerne.

Internet

Vi har her på kollegiet en fælles forbindelse til internettet, som deles af alle kollegianere. Betaling af dette indgår som en del af huslejen, og kan derfor ikke fravælges individuelt. Vores udbyder er forskernettet, som leverer internet til diverse uddannelsesinstitutioner og kollegier. Selvom dette lyder slemt, så er vores internetforbindelse stabil nok (99.18% oppetid) og utrolig hurtig til prisen (100/100 til 1000/1000 mbps per lejlighed/etage). Man kan forbinde sin enhed til internettet på en af to måder. Via et netværkskabel ind i væggen eller via en router. Hvis din router forbindes forkert, kan det give problemer for andre på kollegiet. Hvis man er i tvivl om hvordan man gør, kan man altid kontakte den netværksansvarlige på kollegiet.

Hvordan forbinder jeg direkte?

Ved brug af et ethernet (LAN) kabel direkte mellem stikket i væggen (ved døren, ikke det ved vinduet) til computeren, kan man få en direkte forbindelse. Dette er langt den bedste og mest stabile metode, men det betyder også at man kun kan have en enkelt enhed på, og det kræver at den enhed kan modtage et ethernet kabel, hvilken tablets og telefoner normalt ikke kan. Denne forbindelse type er dog stadig langt at foretrække.

Hvordan forbinder jeg trådløst?

Hvis man tilslutter en router til stikket i væggen, kan man oprette sit eget trådløse netværk, som man kan tilslutte alle sine enheder til via WiFi. Dette gøres ved at anskaffe sig en router, og forbinde den til stikket. Derefter forbindes enhederne til det trådløse signal, som man tilsvarende ville gøre på et normalt internet. Det er vigtigt at stikket fra væggen, sættes i den rigtige port (indgang) på routeren. Den skal ikke tilsluttes de nummererede porte. Hvis dette gøres, skaber det problemer for de andre beboere her på Kvintus.

Hvilken router skal jeg købe?

Som udgangspunkt vil enhver router være egnet til brug på kollegiet. Dog råder vi til, at man bruger en nyere router med en såkaldt dual-band feature. Hvis din enhed kan modtage 5 Ghz signaler, kan dette sænke sandsynligheden for, at din routers signal bliver forstyrret af signaler fra omkringliggende lejligheder og sikre dig et mere stabilt signal. Det kræver dog at din computer tilslutter på 5 Ghz og ikke udelukkende 2.4 Ghz.

Hvad gør jeg hvis internettet ikke virker?

Vores internet er meget stabilt, men det sker naturligvis at forbindelsen bliver langsom eller forsvinder. Hvis dette sker så start altid med at undersøge om det er din egen enhed der er noget galt med, da det oftest er der fejlen ligger. Hvis du er på en trådløs forbindelse, så forsøg først at genstarte din router. Hvis ikke det virker, så prøv med et netværkskabel direkte fra væggen. Hvis det stadig ikke virker, så giv det lidt tid; ofte er internettet kun væk i en kort periode. Hvis du over længere tid ikke har noget internet, eller oplever forstyrrelser, så kontakt den netværksansvarlige. NB. du får ikke noget ud af bare at skrive på Facebook at du ikke har internet.

Cykelparkering

Til de kollegianere der dagligt bruger deres cykler er der et stort cykel parkeringsområde i gården. Dette område skal benyttes; det er strengt forbudt at parkere sin cykel andre steder på grunden. Cykler der stilles udenfor de angivne parkeringsområder bliver flyttet. Da dette område dog ofte er meget fyldt og det derfor kan være svært at finde plads til sin cykel, er der i kælderen under Kvintus Alle (under lejlighed 21) indrettet en indendørs cykelkælder, hvor kollegianere der ikke bruger sin cykel helt så ofte kan stille cyklen. Cirka en gang om året arrangeres der cykeloprydning, så gamle cykler der ikke bruges bliver smidt ud og der kommer lidt orden i cykel-mængden. Det er derfor vigtigt at man holder øje med om ens cykel er blevet markeret til fjernelse, der kommer dog informationer op inden dette sker. Yderligere findes der parkering til motorcykler i den modsatte ende af gården, foran lejlighed to og tre. Disse pladser er kun beregnet til motorcykler, og cykler parkeret her flyttes. Der findes også en trykluftpumpe ved porten, til at pumpe luft i cykeldæk, der frit kan benyttes. Det opfordres kun til at have en cykel per beboer holdende, da der så er plads til alle.

Have

I haven finder du borde, bænke og en grill, som er til fri afbenyttelse. Vi håber meget på at alle som bruger disse faciliteter på vores fællesarealer, er med til at passe på dem. Der er også blomsterbede, som ordnes hvert år til havedag, som ligger midt i maj/juni. Man er altid velkommen til at give en hånd med i vedligeholdelsen af haven. Hvis man har lyst til at lave have arbejde, plante ting eller tilsvarende, så er man velkommen til at få adgang til have skuret, hvor der findes diverse redskaber hertil. I haven skal der være plads til alle, og den kan derfor ikke udlejes. Vis hensyn om aftenen.

Tagterrasse

På vores tagterrasse finder du borde, bænke og en grill, som er til fri afbenyttelse. Tagterrassen hører med til vores fællesarealer, hvilket betyder at alle som bor på kollegiet har ret til at være der og bruge den. Vi håber meget på at alle som bruger disse faciliteter på vores fællesarealer, er med til at passe på dem. Der skal lægges mærke til, at der ikke må tørres tøj på tagterrassen. Det er vigtigt at man ikke efterlader grillen hvis den ikke er slukket ordentligt. Der er et toilet på tagterrassen. På tagterrassen skal der være plads til alle, og den kan derfor ikke udlejes. Vis hensyn om aftenen.

Fællesareal

På kollegiet finder du fællesarealer i form af et tv-rum, billard/pool rum, bordfodbold, sofaer og en bar med tilhørende køkken. Disse faciliteter ligger i vores kælder, som du kan få adgang til med din husnøgle. De hører alle med til vores fællesarealer, hvilket betyder at alle som bor på kollegiet har ret til at være der og bruge dem når de ikke er lejet ud. Vi håber meget på at alle som bruger disse faciliteter på vores fællesarealer, er med til at passe på dem.

Kan jeg leje Fællesarealet?

Man kan sagtens leje faciliteterne på vores fællesarealer. Hvis man ønsker at leje baren og det tilhørende køkken skal man kontakte barformanden. Hvis man ønsker at afholde et privat arrangement skal man hænge en seddel på en af vores fælles opslagstavler mindst en uge før, med navn, lejlighedsnummer, tidspunkt og telefonnummer, og man kan med fordel også skrive det på Facebook i vores fælles gruppe. Bemærk at man er ansvarlig for faciliteterne under udlejning,og eventuelle skader på kollegiet og dets inventar hæfter man økonomisk for.

Hvilken dage kan fællesarealet lejes?

Vores fællesarealer kan lejes næsten året rundt. - Visse dage er fællesarealerne dog afsat til fællesaktiviteter for kollegiet. Man skal blot kontakte barformanden, hvis man ønsker at leje fællesarealerne. Læg dog venligst mærke til at der er stor forskel på hvor meget larm der må laves weekender og hverdage.

Boremaskine

De fleste vægge i lejlighederne er lavet af armeret beton, og det anbefales derfor ikke, at man forsøger at bore i dem med sin egen boremaskine, da det ødelægger almindelige maskiner ret hurtigt. Vi har af denne grund en fælles slagboremaskine, som enhver beboer kan låne frit. Der følger et par standardstørrelse bor med. Afkøl borene i et glas vand mellem hvert hul, du borer, så forebygger du at de nedsmelter. For at låne boremaskinen skal du kontakte den boremaskine-ansvarlige. Vi ser gerne, at man leverer maskinen tilbage hurtigst muligt, hvis der er andre der venter på at låne den, men generelt så kan man sagtens låne den i længere tid hvis nødvendigt. Husk at der kun må bores inden for boretiderne.

Hvornår må man bore?

Det er tilladt at bore på hverdage kl. 12:00 - 19:00 samt lørdage, søndage og helligdage kl. 13:00 - 16:00. Disse regler omfatter også andre støjsendere.

Hvilken mure må man bore i?

Der må som udgangspunkt bores i alle mure, med undtagelse af vægge der peger ind mod badeværelset, da disse vægge har klinker på bagsiden. Derfor må der naturligvis heller ikke bores på badeværelset. Der må heller ikke bores i vindueskarmene, i træpanelerne ved køkkenet, eller i paneler og døre.

Genbrugshjørne

Genbrugshjørnet er placeret nederst i trappetårnet mod Kvintus Allé, og er et sted hvor beboere på Kvintus Kollegiet kan sætte ting, de mener andre kan bruge, eller tage ting som andre har sat ned. Retningslinjer for brug at Genbrugshjørnet er som følger.

Beboere må gerne ..

• Sætte ting ned som de mener kan have en værdi for andre
• Sætte ting på en pæn og præsentabel måde.
• Tage ting de kan bruge.
• Fjerne de ting de har sat ned, hvis de har stået der over to uger.

Beboere må ikke ..

• Sætte skrald
• Sætte åbne madvarer
• Sætte ting der er ødelagte.
• Sætte ting der overskrider den sort/gule linje.

Fitnessrum

I kælderen finder du vores motionsrum, som du kan få adgang til med din husnøgle. Der stilles blot krav om at man passer på de forskellige redskaber og tørrer dem af efter brug. Motionsrummet er for alle som bor på kollegiet. Vi håber meget på at alle som bruger disse faciliteter på vores fællesarealer, er med til at passe på dem. Det er tilladt, at lægge sine egne redskaber ned i motionsrummet, hvis man ønsker dette. Man skal blot være klar over, at det samtidig også står frit for andre på kollegiet, at bruge redskaberne. Vinduet i motionsrummet må man gerne åbne, men det er vigtigt at lukke det igen, da vi ikke ønsker diverse dyr ind på kollegiet. Selve rummet blev istandsat i år 2020.

Dørtelefon

Der findes ikke længere en direkte dør telefon på kollegiet. Nu kan man i stedet for tilmelde sin telefon, så man kan åbne porten ved at ringe til et nummer. Tilmelding til dette sker via Jimmi. Herefter kan dørene åbnes ved at ringe tel. 51 87 14 21 for døren ved Kvintus Allé, og tel. 51 87 27 74 for Messinavej. Dette er smart, da det også giver en mulighed for at åbne dørene, hvis man skal lukke en pakkebud ind, glemt nøglerne i lejligheden mv.

Hvordan ringer man til kollegiet fra en almindelig telefon?

Man kan ringe udefra ind til kollegiet, både til værelser, fælleslokaler og inspektøren. Dette gøres ved at ringe til telefon nummer 3297 0500 og efter klartonen indtastes værelses nummeret, i samme format som ovenstående.

Hvordan bruger jeg dørtelefonen som vækkeur?

Dørtelefonen kan også bruges som vækkeur. Dette fungere ved, at man på sin lejlighedstelefon taster 61 efterfulgt af tidspunktet i 4-cifret format (så f.eks. 7:15 bliver til 610715). Vær dog opmærksom på at systemet ikke har sommertid og kan gå lidt forkert, afprøv det derfor inden faktisk brug. Alarmen slukkes ved at løfte røret. Annullering af alarmen gøres ved at taste 613.

Inspektøren

Vi har på kollegiet en dygtig inspektør (Jimmi Andersen) der tager sig af ting som indflytning, fraflytning og reparationer. Han kan kontaktes skriftligt ved at lægge en seddel i postkassen foran inspektørens kontor. Skulle du have brug for at komme hurtigere i kontakt med inspektøren, eller vores altmuligmand Henrik, så kan du kontakte dem begge ved at ringe eller komme forbi inspektørens kontor. Kontoret ligger nede af trappen (til højre for porten) under lejlighed nummer 23. Man kan ringe til inspektøren ved at ringe tel. 21 16 18 49. Åbningstiden for kontoret er tirsdage 12:00 - 13:30 samt fredage 09:00 - 10:00. Henrik er dog oftest på kollegiet dagligt. Man kan sende e-mail til inspektøren på inspektor@kvintus.dk.